Jacob Tue Larsen

m.m.e.t.c. , 1997

Hjørring Kunstmuseum 19 4. - 1. 6. 1997

Udstillingen m.m.e.t.c. på Hjørring Kunstmuseum er lavet som et kollektivt arbejde mellem Jacob Tue Larsen og de fire kunstnere Gunther Bürkle,
Lars Pedersen, Poul Schøbel og Kerstin Stoll. De fem kunstnere skriver selv om udstillingen:

Kunstudstillingen m.m.e.t.c. bearbejder museet som begreb, institution og fænomen ved hjælp af modificerede didaktiske og pædagogiske monterings teknikker, som opstår i museets udstilling og anbringelse af artefakter og kunstværker. Den nye organisering og værksammensætning vil implicit indeholde remninicenser af tidligere tiders procedurer i form af den stillingtagen til og bearbejdning af fortiden, som hele udstillingen er et forsøg på brud med. Vores intension er at skabe en mere kompleks udstilling, der afspejler den sociale virkelighed, som omgiver og påvirker os.

Vi vil i bogstaveligste forstand åbne kunstmuseet for offentligheden, for aktiv deltagelse og engagement i selve udstillingen. I det ene store rum på hovedetagen inviteres borgere fra Hjørring og omegn til at udstille deres egne billeder i en stor salonophængning. Det er en klassisk ophængning, som fra vores side bearbejdes i en moderne form, hvilket bl.a. indebærer, at alle kan deltage på deres eget plan ud fra den personlige interesse de måtte have for maleriet. I kælderen foranstaltes en udstilling og konkurrence om den bedste hjemmebar. Til denne del er inviteret foreninger fra Hjørrings lokale kulturliv til at lave en hjemmebar, der afspejler foreningens formål og virke. Hjemmebaren har vi valgt som udtryk for en social aktivitet, og deltagelse af lokale foreninger er ud fra idéen om at de tegner billedet på det bredest dækkende kulturliv i et lokalsamfund. Samtidig er de nok de bedst egnede til samarbejdet omkring opbygningen af sociale aktiviteter. De fire barer kommer efter åbningen til at stå som værkerpå udstillingen og vidner samtidig om festlighederne under åbningen. Ved at arrangere et samarbejde direkte med et kommende publikum opnår udstillingen de elementer af på forhånd nye og ukendte resultater, som vi tilstræber at nærme os i virkeliggørelsen af en ægte offentlig udstilling.

Allerede i museets foyer begynder udstillingen
med et loft af sølvballoner.

Et glimt ind i udstillingens hovedrum.

Udstillingens opbygning har en samlet værkkarakter, og dens kunstværker inddrager museets rum og kontekst i naturlig forlængelse af arbejdet hen mod denne nye udstillingssituation. Vi skaber en række værker, rum og installationer, der anvender de samme markeringsteknikker som museet benytter sig af til at præsentere enkelt objekter i et sammenhæng. Disse teknikker har historisk udviklet sig fra de første kaotisk organiserede kuriøse samlinger og kabinetter frem til nutidens museum, der benytter sig af feks. interaktive computerprogrammer og kunstfærdigt snedkererede montrer. Denne markeringsteknik indskrænker sig ikke kun til organisering af de enkelte genstande, men rækker langt ind i udformningen af arkitekturen.

For at knytte hele udstillingen og alle dens forskellige rum sammen, har vi valgt at arbejde med nogle elementer som er sammenfaldende for alle rummene. Et af elementerne er et 5 cm tykt lag skumgummi lagt ud under gulvtæpper i en hel etage. Dette er for at give beskueren en oplevelse udover den kun synlige og samtidig understreges en usikkerhed, gennem det eftergivende underlag. En tryghed afstedkommet af det bløde, varme underlag er ogsåtilstede midt i al den ro og orden som findes på et museum.

I salonophængningsrummet
kunne man slappe af på de bløde tæpper lænende sig op ad den lille forhøjning med
guldfiskedammen. Afslapningen skulle blive sikret med hjælp
fra det indbyggede springvand.

Udsnit af salonophængningen med værker fra museets samling, lokale kunstnere, søndagsmalere og Kerstin Stoll.

I det statistiske kabinet kunne man tilkendegive sin mening om
udstillingen.

Andre elementer, som har med udstillingens og museets arkitektur at gøre, er en bearbejdning af facaden og dens fremtoning i form af forskellige opmærksomheds skabende elementer (flag, guirlander, lyd m.m.) som et eksperiment med museets overordnede fremtoning i det offentlige rum.

Strategier og forskelligt statistisk materiale omkring museer og deres funktion bearbejdes i kunstform. Konkrete informationer vedrørende: besøgstal, præferencer, betragtningstid, reaktioner og bevægelsesmønstre. Det statistiske materiale indsamles ved hjælp af overvågningsudstyr, spørgeskemaer og interviews, ligesom f.eks. meterologiske og offentlig data indsamles for at blive bearbejdet ud fra forskellige bl.a. museologiske teorier om deres indflydelse på publikum, for til sidst at fremstå som “social plastik” i et kunstværk der fungerer i direkte interaktion med beskueren.

I kælderen var fire
lokale foreninger inviteret til
at give deres bud på en
rigtig hjemmebar.

I forgrunden ses den lokale kunst-forenings bidrag til hjemmebar-
konkurrencen.

I udstillingens sidste rum, Mørke-
kammeret, kunne man gå på "arkæologisk udgravning" i hele processen bag udstillingen.

I forbindelse med udstillingen er lavet et katalog, som består af to dele. Den første del er en samling artikler med tilhørende illustrationer, der belyser baggrunden for museet som institution, begreb og fænomen, museets rolle i det moderne menneskes liv, museet som del af samfundet etc.. Anden del af kataloget er en dokumentation af udstillingen lavet umiddelbart efter åbningen og med et resumé over processen og arbejdet med hele forløbet. Det er for os vigtigt i denne sammenhæng at inddrage resultaterne af udstillingsprojektet, så både den historiske del, den forklarende del og den teoretiske del kan ses sammen med, hvad vi rent faktisk får lavet i samarbejdet med folkene fra Hjørring og de dele af bearbejdningen i forhold til museet, som vi selv står for.

På udstillingen deltager kunstnerne Gunther Bürkle, Jacob Tue Larsen, Lars Pedersen, Poul Schøbel og Kerstin Stoll, 4 lokale foreninger fra Hjørring og interesserede borgere, der har maleriet som den store passion.

Til top