Jacob Tue Larsen |
||||||||||
Introduktion Billedbank CV Projekter Året Kontakt | ||||||||||
Transport |
||||||||||
Udstilling i Nørrebro Kunstsalon 29.8. - 24.9. 2005Udstillingen i Nørrebro Kunstsalon er en videreførelse af Jacob Tue Larsen arbejde med rejsen som et overordnet tema. Gennem dette tema arbejder JTL med det fotografiske medie på forskellig vis og i varierede sammensætninger i forsøget på at udforske mediets mange muligheder. I udstillingen Transport er det grafisk enkle og rene billeder, Jacob Tue Larsen har arbejdet med. Det er visuelt appellerende billeder med klare referencer til begreber som transport og lokalitet, bevægelse og destination. |
||||||||||
|
||||||||||
Billederne er samtidig åbne for en personlig tolkning og oplevelse af hvad det vil sige at rejse steder hen. Billederne giver beskueren mulighed for at indlæse egne forestillinger i realiteternes verden, og i den forbindelse reflektere over rejsen. Er udbyttet fra en rejse allerede givet på forhånd for en bestemt lokalitet? Eller er det egne forestillinger og personlige oplevelser, der er afgørende? Og kan de fysiske rammer reduceres i en sådan grad at de blot katalyserer en individuel opdagelsesrejse med de store erkendelser til følge? Har rejsen et mål, eller er rejsen i sig selv formålet? Billederne til udstillingen Transport er renset for unødigt konkret og stedspecifikt indhold. De er ladet med åbne og igangsættende elementer for at tankerne kan sætte ud på en indre rejse. |
||||||||||
|
||||||||||
|
||||||||||
Udstillingen bestod af 2 stk. lyskassebilleder og 6 stk. træ relieffer i forskellig størrelse: |
||||||||||
Produktion af udstillingens værker var bl.a. støttet af Billedkunstrådets Produktionspulje. |
||||||||||
Til top |